VI SØGER
Lager- & logistikmedarbejder
Kan du se dig selv i en rolle, hvor du er med til at sikre, at varer når frem til tiden og i den rette kvalitet? Motiveres du af at arbejde selvstændigt, samtidig med at du er en vigtig del af et stærkt team?
Lyder frihed under ansvar, gode kolleger og en varieret arbejdsdag som noget for dig? Så får du her muligheden for at blive en central del af lager- og logistikfunktionen hos Belman A/S i Esbjerg.
Sådan bliver din hverdag hos os
Du møder ind til en arbejdsdag, hvor lageret er et vigtigt omdrejningspunkt for virksomhedens leverancer til kunder i ind- og udland.
En stor del af din dag går med at modtage varer, registrere dem korrekt og sikre, at de kommer videre i flowet. Du er samtidig med til at pakke varer efter projekt- og kundespecifikationer, så leverancerne lever op til de krav, kunderne forventer.
Du arbejder også med aflæsning og læsning af lastbiler, hvor trucken er et vigtigt arbejdsredskab.
Hverdagen byder på mange forskellige opgaver og du får en rolle, hvor struktur, overblik og ansvarlighed gør en reel forskel. Samtidig bliver du en del af en virksomhed, hvor kvalitet, hurtig respons og præcision er afgørende for den samlede kundeoplevelse.
Lidt om os
Belman er en velkonsolideret eksportvirksomhed i udvikling og blandt Europas førende virksomheder inden for sit felt. Vi lægger vægt på kvalitet, fleksibilitet, hurtig respons og præcis levering, fordi det er afgørende for vores kunder. Samtidig bliver du en del af et uformelt og energisk arbejdsmiljø med en fri omgangstone og frihed under ansvar.
Det siger dine kommende kolleger:
“Hos Belman får man frihed, spændende opgaver og gode kolleger, der altid står klar til at hjælpe og lære fra sig. Samtidig får man gode muligheder for faglig udvikling.”
Hvem er du?
Du har truckcertifikat og gerne erfaring fra lager- eller logistikområdet. Du arbejder struktureret, tager ansvar for dine opgaver og trives med en aktiv hverdag. Samtidig er du en holdspiller, der bidrager til et godt samarbejde og hjælper til, hvor der er behov. Du kan begå dig på engelsk i hverdagen, og har du kendskab til tysk, er det en fordel – men ikke et krav.
Lidt om det praktiske
• Stilling: Lager- & Logistikmedarbejder
• Ansættelsesform: Fast fuldtidsstilling
• Tiltrædelse: Gerne snarest muligt
• Arbejdssted: Belman A/S, Oddesundvej 18, 6715 Esbjerg N
• Ansøgningsfrist: Mandag d. 6. juli 2026
Løn efter aftale og kvalifikationer med pension, sundhedsforsikring og frugt- og frokostordning.
Vil du være med på holdet?
Send din ansøgning og dit CV elektronisk til mail hr.dk@belman.com via knappen “Søg nu” nedenfor.
Hvis du har spørgsmål om stillingen, og/eller Belman A/S, er du velkommen til at kontakte Logistikchef Alexander Madsen på telefon: (+45) 4414 2475 eller Produktionschef Stefan Grøn Knudsen på telefon (+45) 7612 2629.
Belman A/S designer og ordreproducerer stålkompensatorer til en lang række industrier såsom olie- og gasindustrien, energisektoren (bl.a. konventionelle- og atomkraftværker), stålindustrien, skibsindustrien, procesindustrien og kemisk industri. 95% af det producerede eksporteres worldwide. Belman satser på kvalitet, og har derfor en lang række godkendelser indenfor produktområdet. Belman beskæftiger +130 ansatte worldwide.

